Cases
Idéfulde Noter
Elenna kontaktede mig, fordi hun skulle bruge hjælp til at få formet de rette tekster til sin hjemmeside. Her var det helt naturligt at vende Elennas baggrund for idéen samt hendes drøm.
Jeg fik en del info om hende selv og tankerne bag Idefulde Noter, hvilket gav mig en klar idé om den kundetype, vi skulle målrette hendes tekster mod.
Elennas hjemmeside talte i forvejen til kvinder, og det behov, der kan ligge i at kunne give en smuk buket til en man holder af. Derfor målrettede jeg teksterne til gul kundetype og efter nogle måneders arbejde, var teksterne godkendt og klar til brug.
“Professionel, dygtig, ærlig, inspirerede og en dejlig personlighed. Ragini deler ud af egen erfaring og er engageret i det hun laver, hvilket gør det nærværende og skønt at samarbejde med hende. Hun har gjort min hjemmeside personlig og spiselig for den kundegruppe jeg ønsker at fange. Er meget tilfreds og giver mine varmeste anbefaling”.
Elenna Juuliie Nielsen, iværksætter
Radio Viborg
Peder og Radio Viborg fik hjælp til:
- Ny hjemmeside
- Visuelt udtryk
Efter at have interviewet Peder Toft til WebPreneur Podcasten tilbage i 2016 henvendte han sig efterfølgende for at få en snak om en ny hjemmeside. De var netop blevet overtaget af JyskFynske Medier, og havde derfor brug for noget nyt og moderne, som levede op til nutidens krav.
Deres, dengang eksisterende, site var ikke ”responsive” – det tilpassede sig ikke andre mobile enheder som f.eks. smartphones og tablets. Det gjorde det besværligt for både lyttere og besøgende at navigere nemt og hurtigt, når de ønskede at lytte til musik på farten eller deltage i konkurrencer osv. Efter flere møder afgav jeg et tilbud, som de valgte at takke ja til. I samarbejde med René Sejling er det blevet til i alt fire hjemmesider for JyskFynske Medier:
radioviborg.dk | classicfm.dk | skalafm.dk | vlr.dk
“Da Radio Viborg skulle have ny hjemmeside, faldt valget på WEBKLAR og webdesigner René Sejling.
Ragini og René har leveret en stilren og overskuelig hjemmeside, der indeholder det, vi som radiostation har brug for. Vi takker for et rigtig godt samarbejde”.
Peder Toft, radiovært
Dine Ressourcer
Heidi fik hjælp til:
- Ny hjemmeside
- Visuelt udtryk
- Kundetypesparring
Da Heidi kom til mig i starten af 2018, havde hun en vision – at hjælpe stressramte tilbage til et liv med overskud. Målgruppen var på daværende tidspunkt private, men samtidig ønskede hun at nå ud til virksomheder, herunder ledere.
I processen talte vi meget om hendes målgruppe – altså hvilken kundetype hendes forretning skulle målrette sig.
Heidi skulle tage stilling til, hvilke typer kunder og problemstillinger, hun helst ønskede at arbejde med.
Da disse grundlæggende faktorer var på plads, kunne vi begynde at snakke om hjemmesidens indhold og udseende.
Jeg kom med et oplæg, og Heidi fik efter ønske og behov justeret den, så den også passede til hendes egen identitet.
Dengang havde Heidi et logo med en hånd og et anker og teksten “Tag hånd om dit indre anker”.
I dag har Heidi ændret kundegruppe, hvilket betyder, at hjemmesiden har skiftet identitet og udtryk. Det gamle setup passede ikke til det ny, da målgruppen og tilgangen har ændret sig markant.
“En anbefaling fra en tidligere kollega førte mig til kontakt med Ragini – og hold da op jeg føler mig heldig! Jeg anede INTET om websider, hvordan man tiltrækker kunder eller hvor vigtig kommunikationen på en hjemmeside er. Jeg havde bare en drøm om det selvstændige liv og at gøre det jeg brænder allermest for – men det krævede jo en hjemmeside.
Ragini gik fra første færd hårdt til mig og spurgte ind til hvilke kunder jeg ville ramme, hvilket budskab jeg havde og hvorfor jeg var anderledes end alle de andre? Øøhhh…. Der fik jeg da lidt at tænke over. Men hvor var det befriende at hun gik til mig og stillede de spørgsmål jeg ikke havde stillet mig selv. Ikke en eneste gang har hun bare brugt det jeg leverede, men har altid set på det med kritiske øjne og kasseret det hun ikke mente var godt nok. Fantastisk. Uden hende stod jeg ikke med så godt et produkt som jeg gør i dag.
Med en engageret tilgang er hun fænomenal til at fange min personlighed og forstå mit budskab. Med dette for øje skaber hun den røde tråd og udfordrer mig gang på gang i at holde mig skarp på det jeg er allerbedst til. Tak for det.
Jeg vil til enhver tid give Ragini de varmeste anbefalinger og stiller mig gerne til rådighed for en snak om, hvilken forskel Ragini har gjort for lige netop mig og min type virksomhed”.
Heidi Schmidt, ledelses- og ressourcecoach
Lona Fack – Mentor & Sparring
Lona fik hjælp til:
- Visuelt udtryk til hjemmesiden
- Logo
- Tekst
I 2016 mødte jeg Lona på et iværksætterforløb i Viborg. Her var det Lonas drøm at starte sin egen mentor-virksomhed. Vi arbejdede målrettet på at forme den helt rette vinkel, og det faldt os naturligt at fortsætte samarbejdet.
I processen afholdt vi flere møder, hvor vi drøftede alt fra visuel identitet til tekst og navn. Bl.a. på Lonas bopæl så jeg havde muligheden for at se og mærke de omgivelser, som hendes klienter ville blive modtaget i.
WEBKLAR udarbejdede udkast til grafiske elementer, forslag til hjemmesidens indhold og opbygningen. Derudover agerede WEBKLAR sparringspartner vedr. videoproduktion og leverede færdige tekster til præsentationsvideoer.
”Jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Ragini Kastberg, WEBKLAR via I-Værkstedet, Viborg Kommune. Ragini var engageret og interesseret i eget og andres projekter.
WEBKLAR har produceret to hjemmesider for mig. Den første hjemmeside skulle erstatte en allerede eksisterende. Her fandt jeg Raginis evner til at samarbejde med alle aldersgrupper fascinerende. WEBKLAR lavede et professionelt stykke arbejde, som har været nemt og funktionelt at overtage styringen af.
Den anden hjemmeside var fra ”bunden af” – her oplevede jeg Ragini, som en person, der sætter sig grundigt ind i tingene og bliver ved indtil kunden er tilfreds. WEBKLAR udarbejdede de grafiske elementer, opbygning og indhold til hjemmesiden samt bidrog i udarbejdelsen af 2 stk. videoer.
Ragini er et menneske, som passer rigtig godt til den kundetype, jeg er. Jeg har mange gode (og mindre gode) ideer. Hun er god til at lytte, spørge ind og komme med forslag, så vi ”ser” det samme ”billede”. Ragini sprudler af energi og er et dejligt ungt menneske, som jeg er sikker på vil komme langt”.
Lona Fack, mentor
Dansk Løn Service
Rie fik hjælp til:
- Visuelt udtryk til hjemmesiden
- Tekst
Rie Elstrøm er indehaver og grundlægger af virksomheden Dansk Løn Service, der tilbyder løn- og personaleadministration til virksomheder, der ønsker at outsource den del af administrationen. De har til huse i Them lidt uden for Silkeborg, hvorfra deres konsulenter varetager en lang række ydelser for danske virksomheder.
Virksomheden havde en hjemmeside, som manglede en opgradering af nutidige standarder, herunder nyt design, nye tekster og mere call to action. I samarbejde med RenéSejling.dk varetog WEBKLAR udarbejdelsen af tekst og visuel identitet med udgangspunkt i deres eksisterende design.
Vi tog en snak om mulighederne, og efter et par indledende og afklarende møder igangsatte vi designprocessen. René har gennem hele forløbet varetaget alle de tekniske foranstaltninger vedr. hjemmesiden, og WEBKLAR har leveret tekster ud fra en dialog med SEO-virksomheden Kendskab.
Selve processen har taget ca. 3 måneder fra 1. møde til endelig udgivelse af sitet.
“Hos Dansk Løn Service, har valgt at bruge ReneSejling.dk til udarbejdelse af vores nye hjemmeside. Vi har hele vejen følt os i faglige trygge hænder, og de småting der altid vil opstå ved denne type opgaver, blev løst hurtigt og professionelt. Samarbejdet har fungeret fint, og vi er meget tilfredse”.
Rie Elstrøm, direktør
Karriere & bremsespor
Mette fik hjælp til:
- Visuel identitet/design
- Logo
- Tekst
Mette kom til mig i 2016, fordi hun gerne ville i gang med at blogge. Hun havde brug for hjælp til at få udviklet en blog, hvor hun kunne dele historier fra sit eget liv.
Vi afklarede i fællesskab, hvem målgruppen for bloggen skulle være, og med udgangspunkt i Mettes personlighed og hendes budskaber, var/er målgruppen det voksne publikum, som kan spejle sig i hendes oplevelser – særligt kvinder. Folk, som kan tage noget gas, nogle pinligheder, og samtidig se alvoren bag.
Det blev udgangspunktet for designet og logoet. En blog, som lige lukker lidt op for finurlighederne uden at afsløre det hele med det samme.
Mette har den dag i dag valgt at lukke sin blog for at fokusere på sin familie og sin karriere inden for jobformidling.
“Nogle gange skal man bare have lov til at være heldig, og det må jeg sige, at jeg var, da Ragini sagde ja til at hjælpe mig med at lave min blog, som længe har været en tanke, jeg har leget med og lidt en drøm. En drøm om at hjælpe andre til at blive mere bevidste om sig selv og ikke være så flove og korrekte. Jeg vil gerne inspirere dem til at turde stå ved dem de er, det de gør, og det de siger”.
“Gennem mit liv har jeg haft store læringer; på den gode måde, men også den hårde. Jeg står i dag 100 procent ved, den jeg er, og hvad der ligger bag. Så med mine egne erfaringer i livet, hårde, sjove, pinlige og seriøse oplevelser, vil jeg forhåbentlig skabe en debat og hjælpe andre til at turde være sig selv. Udover, at designet bare var hammer flot, så formår Ragini at lytte til mig som den jeg er, og skabe hjemmesiden ud fra mine tanker og min person. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men i hvert tilfælde ikke så flot et resultat, som jeg er endt ud med. Ragini var utrolig behjælpelig med at vise mig, hvordan jeg laver indlæg, og hvordan siden fungerer. Jeg kan varmt anbefale Ragini som bare altid er smilende, lyttende og knaldhamrende dygtig”.
Mille Klit – Coaching & Terapeutisk massage
Mille fik hjælp til:
- Visuel identitet/design
- Tekst
Tilbage i 2016 drev Mille sin coaching- og massagevirksomhed i Sundhedshuset, Toldboden 1 i Viborg.
Mille havde en eksisterende hjemmeside, som hun gerne ville have gjort mere professionel og moderne i sit udtryk.
Generelt havde hun brug for inspiration til at sætte en retning for sin markedsføring.
Vi tog en snak om hendes muligheder, og hvordan hun kunne hjælpe sig selv med at skabe mere synlighed, også via de sociale medier.
Efter et par møder besluttede Mille sig for, at hun gerne ville have WEBKLAR til at udvikle en ny og professionel hjemmeside.
I Milles tilfælde havde hun logo, farver og billeder, så fokus lå på at bruge disse på den mest hensigtsmæssige måde, så hjemmesiden taler til hendes kunder.
Mille har i dag valgt at lukke sin klinik, hvorfor hjemmesiden ligeledes er blevet nedlagt.
“Da jeg skulle forny min webside www.milleklit.dk havde jeg brug for et firma, der kunne hjælpe mig med selve siden, men jeg
selve siden, men jeg havde også brug for professionel vejledning til selv at kunne tilrette og navigere på siden. Da jeg kender Ragini/WEBKLAR gennem tidligere arbejdsopgaver, var jeg ikke i tvivl om, at det var hende der skulle lave min nye webside.
Hun er altid fyldt med gode ideer, som hun interesseret kobler til kundens ønsker, hun arbejder seriøst og tager hånd om opgaven med stort engagement – hun er faglig dygtig, har et skarpt øje for “den røde tråd” og ja så er hun bare et super dejligt menneske”.
Mille Klit, coach og massør
Andre siger
Renésejling.dk
“Mangler du en webkonsulent som er super skarp på indhold, form og farve, samt at målrette tekst og indhold efter lige præcis den kundegruppe du er ude efter, så er det Ragini du skal have fat i. Hun er super skarp og fanger lynhurtigt og meget grundigt det der er vigtigt i lige netop din virksomhed”.
René Sejling, webdesigner
Midtjysk Markedsføring
- Helena har været en uundværlig sparring, da jeg startede WEBKLAR i 2016. Læs mere om Helena på midtjyskmarkedsfoering.dk
“Energi, engagement og empati”
“Det må være overskrifterne, hvis jeg skal beskrive Ragini som samarbejdspartner. Hun går altid til opgaverne med en glæde og vilje, som smitter af på os andre, hun har overblik, og er super god til hele tiden at følge op og holde fast i alle trådene.
Hun har hele tiden kunden og dennes ønsker for øje, og søger hele tiden at dække aktuelle behov bedst muligt. Jeg nyder til stadighed mit samarbejde med Ragini, og ser frem til endnu mere af det i fremtid”.
Helena Ring, specialist i sociale medier
Kontakt mig
* Ved at samtykke accepterer du, at WEBKLAR behandler dine personoplysninger mhp. at kontakte dig ifm. din henvendelse. Dine oplysninger gemmes ikke i en database til brug ved f.eks. nyhedsbreve og annoncering.