WEBKLAR får nye lokale
samarbejdspartnere

Som (ny) iværksætter har man ofte behov for dygtige mennesker, der besidder nogle af de kvalifikationer, som man ikke selv gør.
Jeg ved, at jeg ikke kan gøre mine drømme til en realitet uden tætte og solide samarbejdspartnere.

Derfor kravler WEBKLAR nu op ad stigen med lokale samarbejdspartnere, nemlig tre gæve gutter fra Viborg og omegn, som opererer inden for hver deres felt.

Mikjaer Hosting ApS
IT og sikkerhed

https://www.mikjaer-hosting.dk/

Jeg har valgt at indgå samarbejde med Mikkel, fordi vi komplementerer hinanden på flere punkter. Mikkel er en af landets dygtigste inden for IT-sikkerhed og hosting. Qua det faktum, at jeg gerne vil tilbyde mine kunder det bedste, så er Mikkel det rette valg af hosting-udbyder for min forretning. Derudover er han selv (serie)iværksætter og deler uden tøven ud af sine egne erfaringer og sin viden.

Mikjaer Hosting og WEBKLAR samarbejder også om WordPress Podcasten, der netop har lanceret de første afsnit. Mikkel har ligesom jeg kontor i Toldboden, så han er tæt på, når der skal sparres ansigt til ansigt.

Mikjaer-hosting.dk

RenéSejling.dk
Webdesigner

renesejling.dk

Webdesigner RenéSejling.dk har mere end 9 års erfaring med WordPress, men han har været i branchen siden 1995. René laver alt fra små hjemmesider til store komplicerede webshops i WordPress. Han er skarp på alt det tekniske, men ligeledes har han flair for den kreative og visuelle proces.

René og jeg mødte hinanden første gang til WordCamp Denmark i Aarhus i maj 2016, hvor vi fik en god dialog og kemien var der med det samme. I dag samarbejder vi om forskellige hjemmesideprojekter hvilket er essensen i vores samarbejde fremadrettet.

Renesejling.dk

Frederik Alsing Carlsen
Fotograf

Frederik Alsing Carlsen http://www.studiols5.com/

Fotograf Frederik Alsing Carlsen er et ungt frisk pust, som er mere end passioneret for det han laver.
Frederik og jeg mødte hinanden til et fyraftensmøde, og efterfølgende bibeholdt vi kontakten for at finde ud af, om der var fælles fremtidsmuligheder ift. vores iværksættertanker.

Frederik har et godt øje for kundernes behov og kommer med kreative løsningsforslag i processen. Jeg har fået et virkelig godt indtryk af, hvem Fredrik er som person, nemlig en fyr med mange talenter, som kan lave alt fra effektfulde billeder til lækre videoer.

Studiols5.com

Jeg ser frem til det fremtidige samarbejde med dem alle tre. De besidder hver deres unikke kvaliteter, og jeg er sikker på, at vi kan skabe værdi for ikke mindst hinanden, men i sandhed også for vores kunder ved at krydse vores viden og ideer.