Din hjemmeside er din entré til din virksomhed. I dag er den oftest det ALLER første, som nye potentielle kunder støder på i deres søgen efter det bedste eller det billigste…
Du kender det sikkert fra dig selv. Du leder efter en leverandør af en lækker nytårsmenu, og da du ikke har nogle specifikke præferencer begynder du at søge på mobilen eller din pc.
Og hvad sker der – Google bonner ud med en del forskellige resultater, som du nu skal vælge imellem. Du surfer lidt rundt mellem hjemmesiderne, og bliver betaget af det mange lækre billeder, som får din mund til at løbe i vand.
Du læser om menuerne og begynder laaaangsomt at glæde dig til at sætte tænderne i det lækre mad.
Hvad var det, der blev afgørende for, at du valgte lige netop DEN leverandør?
Det var sikkert noget med at:
- Billederne talte til dine følelser og dine sanser
- Det var let og overskueligt at finde menuen
- Prisen passede til dit budget
- Det var nemt at bestille
Du blev garanteret, og måske ubevidst, også trigget af, at hjemmesiden var lækker, indbydende og professionel.
For det er nemlig ofte DET, som vi ikke umiddelbart tænker over, som printer sig fast i hukommelsen.
Den ultimative helhedsoplevelse gjorde det NEMT og LÆKKERT for dig som forbruger at opnå det, som du var på udkig efter, og netop det blev afgørende for dit valg.
Havde hjemmesiden derimod set rodet ud og billeder utiltalende, ja så var du muligvis zappet videre til en ny leverandør uden at tøve et sekund.
Min pointe er egentlig bare, at når du overvejer at lade din hjemmeside vente med en makeover eller en opdatering, så risikerer du faktisk at sende signaler, som stritter imod din virksomheds værdier og de budskaber, som du gerne vil sende til dine kunder.
Er du en professionel virksomhed med styr på sagerne, og sætter en ære i at levere den bedste service, så er det DET signal, du skal sende ud – også via din hjemmeside.
Og kan du nu få vækket dine besøgendes nysgerrighed, fordi du har en interessant hjemmeside, så er chancen for, at de vender tilbage eller køber hos dig med det samme, meget større.
Så overvej lige en ekstra gang om ikke det er på tide at give din hjemmeside den make over, så du bliver skarp på et af nutidens vigtigste digitale redskaber til salg.